Unge kan have svært ved at åbne op og dele tanker og følelser med forældre og venner, da de er bange for de konsekvenser, det kan medføre. Samtidig kan et ungt menneske, der oplever sig usikker og misforstået udvise forskellige umodne forsvarsreaktioner, som kan medføre alt fra voldsomme udfald og ydre konflikter til decideret resignation og opgivelse.
Min erfaring er at et terapeutisk rum kan løsne op for mange af de indre konflikter, de unge bærer rundt på – og at det er muligt at hjælpe til reel forandring og overskud i hverdagen. Når et ungt mennesker oplever sig trygt og forstået bliver det mere afbalanceret og træffer klogere valg og er ikke så tilbøjelig til at sætte sig selv i situationer, hvor det ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger.
Jeg tilbyder også familieterapi, hvor den unge kan invitere sine forældre med i samtalen og hvor den unge kan få støtte til at få sagt de svære ting og hvor parterne kan opnå større forståelse for hinanden og leve mere harmonisk sammen.