Jeg kigger på årsagerne til dine symptomer
Der kan være mange grunde til at opsøge en kropsterapeut. Hvad enten du lider af angst, føler dig stresset i hverdagen eller kan mærke, at du er begyndt at leve en tilværelse ved siden af dig selv, så har jeg redskaberne til at hjælpe dig.
Kropsterapi består af forskellige åndedræts- og massageteknikker samt zonetryk og samtaleterapi. Terapiformen bygger på opfattelsen af, at krop og psyke er uløseligt forbundet til hinanden – og alt det, vi oplever gennem livet, lagres i kroppen.
Derfor er det vigtigt for mig at kigge på årsagerne til dine symptomer, frem for blot at behandle symptomerne. Sammen med dig går jeg på opdagelse i, hvad der er kernen til dine problemer. Når erkendelserne lander ift. de steder, du har overhørt dig selv, har du reel mulighed for at tage dig selv alvorligt og blomstre!